Rusmiddeltestning: Spyttests bør ikke stå alene

Det er ikke i nogens interesse, hvis rusmiddeltestning af medarbejderne ikke giver et retvisende billede …

Analyseblanket

Ferle blev kaldt ud til en stor logistik virksomhed i Sverige, som på trods af mistanke om misbrug i personalegruppen, ikke fangede én eneste positiv prøve ved testning af personalet.

Det viste sig, at virksomheden havde valgt at teste medarbejderne udelukkende med spyttests. Vi ved af erfaring at det kan være uhensigtsmæssigt kun at teste for rusmidler i spyt, og vi rådgav derfor virksomheden til at prøve med urintests.

Det fik straks resultatet til at se noget anderledes ud.

4 af testene var nu positive for cannabis – og her var det ikke engang alle ansatte, der var blevet testet.

Desuden meldte en stor del af den resterende personalegruppe sig syge dagen efter, tilsyneladende af frygt for yderligere tests.

Ved blot at skifte fra spyt til urintests, fik ledelsen altså bekræftet deres mistanke om misbrug i personalegruppen, allerede ved første ”stikprøve”.

THC udsondres ikke i spyt

Tester man med urin, vil man altid kunne fange flere positive prøver end med spyt. Det skyldes bl.a. at sporingstiden for rusmidler i spyt, er markant kortere end for urin. Det gælder især for cannabis (THC), som man kun i sjældnere tilfælde kan fange med en spytprøve.

THC udsondres ikke i spyt, og det er derfor blot THC rester i mundhulen, man kan påvise ved en spyttest. Sporingstiden for THC i spyt, estimeres til omkring 6-8 timer.

Det er derudover også forholdsvis simpelt at “snyde” sig til et negativt resultat på en spytprøve for THC. Det kan man nemlig gøre, ved blot at skylle munden.

Det er også muligt at snyde med en urinprøve, men det er noget mere besværligt, og kan kun forekomme hvis vigtige prøverutiner ikke overholdes.

Når FERLE’s personale foretager testninger, foregår det under meget kontrollerede forhold, og selve urinprøve udleveringen er overvåget. Desuden testes alle urinprøver altid efterfølgende for pH-værdi og kreatinin, som viser om der er snydt med urinen.

Læs mere om rusmiddelpolitik- og testning på arbejdspladsen her