| Tilmeld nyhedsbrev | Kontakt | Svensk | Norsk |
Barbiturater er en gruppe medicin som virker hæmmende på en række funktioner i centralnervesystemet og blev tidligere brugt som bl.a. sovemiddel og til behandling af lettere nervøse tilstande. Barbiturater giver en følelse af velbefindende og ruslignende tilstand. Stofferne er afhængighedsskabende både fysisk og mentalt og derfor er de i dag hovedsageligt erstattet med Benzodiazepiner. Barbiturater bliver ofte misbrugt grundet stoffernes ruslignende virkning og er ved overdosering meget farlige.
Udseende
Tabletter og kaplser af forskellig udseende og farver.
Anvendelse
Tabletter og kaplser indtages oralt.
Bivirkninger
Barbiturater giver ved længerevarende misbrug, som ovennævnt, abstinenssymptomer hvilket kan føre til svære psykoser. I værste tilfælde kan et stærkt misbrug ende med dødsfald. Andre bivirkninger er hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, sløvhed og hukommelsesproblemer.
Barbiturater bliver næsten ikke anvendt længere pga. den øgede risiko for afhængighed samt overdosering. Der er dog to Barbiturater tilbage på markedet, Fenemal og Diemal, som anvendes til behandling af epilepsi og alkoholabstinenser.